Vælg en side

Vin direkte importeret fra
Alsace i Nordfrankrig

Området

Alsace er et smukt område i det nordlige Frankrig, hvis landskab prydes af vinmarker, maleriske bindingsværkshuse og gamle borge. Holder du af vin og hyggelige kør-selv-ferier er Alsace det perfekte sted at holde stop og nyde de idylliske byer og fantastiske vine.

Vinene

For vinelskere er Alsace særligt kendt for deres lækre hvidvine, som består af de 6 sorter: Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Muscat, Pinot Blanc og Sylvaner. Pinot Noir er den eneste drue, der laves rødvin på i Alsace. Denne produceres dog i små mængder i forhold til hvidvin.

vidste du...

Vidste du, at i modsætning til de øvrige franske vinregioner skriver vinbønderne i Alsace ikke slotsnavn eller domæne på flaskerne? De bruger i stedet druens navn som overskrift på etiketten. På den måde ved man altid, hvad flasken indeholder – hvis man nu skulle komme i tvivl.

KONTAKT

Alberg Vine
Søndermarken 127, 8560 Kolind
Mandag-fredag: 08:00-18:00  
(+45) 2522 2015
info@albergvine.dk

J.P. Hueber

Da Alberg Vine blev en realitet i 2017 var det på grund af Jean-Paul Hueber – en hyggelig og passioneret vinbonde i Riquewihr, Alsace, som med sine egne ord lavede vin, der fik folk til at blive forelsket. Da Jean-Paul desværre gik bort i foråret 2018, overtog hans søn Valentin vingården, som nu driver den på samme manér og med samme passion som sin far

Jean-Paul var 7. generation i en familie af vinbønder og vidste derfor, hvad der skulle til for at dyrke og pleje sine vinstokke. Til trods for skrantende helbred og knirkende knæ, arbejdede han selv i markerne med sin søn, når der var behov for det, for som han sagde: “I Nordfrankring er vi ikke bange for at arbejde og tage fat”.

Når han ikke var i marken, serverede han gavmilde smagsglas og frydede besøgende med personlige anekdoter og lumre bemærkninger. Ét besøg var derfor alt, der skulle til, for at familien Alberg forelskede sig i hans vine, hvis lækre dråber nu definerer Alberg Vine.

Kontakt os via formularen 

(+45) 2522 2015

Kærlighed for kvalitet

Alberg Vine blev stiftet med et ønske om at sprede glæden og kærligheden for kvalitet på flaske med andre livsnydere og vinelskere.    

Kontakt

Alberg Vine
Søndermarken 127, 8560 Kolind
(+45) 2522 2015
info@albergvine.dk

Følg os på